Hvem ejer egentlig vores spejderhytte?
Hvem er den mystiske person, hvis pas (eller i hvert fald dele af det) vi har fundet?

Mon der i 2025 kommer en Irsk Pub, en Foodtruck, et Skihotel for rulleski, en Mega sauna eller måske et Sumobrydercenter i Beder-Malling? Og hvor mon "nogen" har tænkt sig det skal være?
Vi kan ikke løfte sløret, for vi ved det simpelthen ikke.
Men vi har hørt rygter. Forfærdelige rygter.
Og ganske sikkert er det, at der ligger en voldsom Arvestrid og lurer rundt hjørnet.
Der bliver brug for kvikke hoveder, som kun en Blå DDS-spejder har det.
Så kom og hjælp med at løse århundreders Arvestrid til årets gruppetur 2025.
- En weekend fyldt med snyd og bedrag, rejser til verdens afkroge og sjove udfordringer der får en tur i tivoli til at ligne en matematiktime en fredag eftermiddag.
Praktiske oplysninger
Mini, Junior, Trop og Senior mødes ved Erik den Rødes spejderhytte kl 17 fredag d. 21/3. Herfra bliver spejderne kørt til Fjeldholmlejren på Norddjursland i bus. Husk madpakke til fredag aften.
Mikro deltager lørdag-søndag. Familiespejdere deltager kun lørdag. Mikro og Familiespejd kører selv til lejren og skal mødes på parkeringspladsen ved Fjeldholmlejren lørdag morgen kl. 8.30
Adressen på Fjeldholmlejren er Langholmvej 28, Grenå
Alle grene bortset fra Trop sover inde.
Igen i år foregår hjemtransporten søndag med bus. Vi forventer at være tilbage ved Erik den Rødes spejderhytte søndag kl 12.30
Prisen er 275kr for mini, junior, trop og senior, 175kr for mikro og 125kr for familiespejd.
Tilmeldingsfristen er torsdag d. 13/3 - spørgsmål, afbud o. lign. skal gå til jeres sædvanlige ledere i grenene.
Pakkeliste
- Madpakke til fredag aften
- Uniform, tørklæde
- Varme, vandtætte støvler/sko
- Vinterovertøj, vanter, hue, regntøj, flyverdragt
- Varmt tøj, flere par uldsokker
- Festtøj
- Sovepose, lagen (Trop: +liggeunderlag og grej egnet til at sove ude i marts)
- Sovedyr, pandelampe
- Tandbørste og tandpasta
- Lille slikpose
Mobiltelefoner
Vi eksperimenterede sidste år med at lave nogen mere klare rammer, som I gerne lige må vende med jeres spejdere på forhånd.
Sidste år var spejderne RIGTIG gode til at efterleve rammerne og skabe et dejligt spejderfællesskab :-)
For Familiespejd, Mikro og Mini er turen mobilfri.
Ift. Junior og Trop vil vi ikke forbyde telefoner, da de jo også bliver brugt til at tage billeder, spille musik og andre ting til glæde for fællesskabet. Vi forventer dog, at de ikke anvendes til spil, video, sociale medier mv. på fællesarealer synligt for de mindre spejdere og, at de store i øvrigt vil lade være med at "gemme sig med telefoner" i løbet af dagen.