Flagermuslygteløbet er et stort natløb for tropsspejdere i alderen 12-16 år arrangeret af Aarhus Skovdivision. Løbet består af bemandede og døde poster fordelt rundt omkring i skovene syd for Aarhus. Hele løbet foregår om natten, hvor jeres spejderfærdigheder, fantasi og samarbejdsevner i patruljen bliver sat på prøve.
Praktisk info
Flagermuslygteløbet begynder lørdag den 2. november kl. 18:00 og slutter søndag morgen den 3. november kl. 5:30. Løbet starter og slutter i aktivitetsgården ved Moesgård Museum (Moesgård Allé 15, 8270 Højbjerg).
Huskeliste
• 360° kompas
• Lineal, minimum 20 cm.
• Lommeregner/mobil
• Gode pandelamper/lommelygter (evt. med ekstra batterier)
• Papir og blyant/kuglepen
• Varmt tøj + regntøj
• Gode sko/støvler, da I skal bevæge jer 10-12 km i forskelligt terræn
• Madpakke, snacks og drikkedunk til at holde sig kørende på i løbet af natten
• Refleks